29/06/2011
Glaskunst- Fra Per Hebsgaards Værksted, Kastrupgårdsamlingen. 30. juni - 2. oktober 2011

Med denne 25 års jubilæumsudstilling sætter Kastrupgårdsamlingen fokus på Per Hebsgaards store betydning for moderne glas og glasudsmykning. I samarbejde med en række af de mest markante kunstnere fra ind- og udland har han udført et imponerende antal kunstværker og udsmykninger.

Udstillingen er et sandt overflødighedshorn af værker. Bl.a. kan man opleve en 5,5 m høj boksehandske iklædt Stars & Stripes, udført i glasmosaik. Kunstneren bag dette værk er Erik A. Frandsen. Desuden vises en stor mobile af Vignir Jóhansson og en farvestrålende lysekrone af Peter Stuhr. Og man kan opleve en række af Peter Brandes' forarbejder til kirkeruder samt Tróndur Paturssons berømte kosmiske rum.  

www.kastrupgaardsamlingen.dk